Att köpa silver för 150 år sedan

[hose]

Et svindelnummer

Jeg købte igår hvad jeg troede/håbede på var et 1700tals bæger. Det var så ikke tilfældet. Bægeret viste sig imidlertid at holde på en hemmelighed som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Det vidner om et tilfælde af svindel foretaget i 1830.

Baggrunden er den, at Dansk Københavnersølv skulle indeholde 4 stempler for at være lovligt. Jeg har før forklaret princippet, men af hensyn til nye læsere. Så her er princippet.
De 4 stempler er fordelt, så sølvsmeden sætter 1 stempel - det fortæller hvem han er, og at han står inde for sit arbejde. Kødet er skrøbeligt så han skal checkes. Det arbejde foretager guardeinen. Han sætter ialt 3 forskellige stempler. Nemlig sit eget stempel (guardein stemplet) som viser at han har testet sølvet. Han sætter by/årstals stempel - som er de 3 tårne med årstal nedenunder. Det sidste stempel han sætter er månedsstemplet. Månedsstemplet bekræfter, at der er betalt skat af arbejdet.

Her er så bægret. Jeg havde håbet på sen Louis Seize tidlig Empire. Begrundet i stemplerne.

[hose]

Sølvsmeden har brugt dele fra en ældre (umoderne) ting og lavet et bæger. Teorien understøttes af at 2 stempler er godt bevaret. Sølvsmeden og månedsmærket.
Sølvsmeden er Niels Christian Felumb født i København ca 1802 får borgerskab 19. december 1829 fritages for afgift til lauget 1842 han dør i 1882.

Guardein stemplet er sat af Frederick Fabritius som er guardein i perioden 1787 til 1823. Guardeinstemplet er delvis skjult af slid eller (og mere sandsynligt) delvis udfyldt. De 3 tårne med årstal ville afsløre bedrageriet. Årstal er derfor (bevidst) gjort så år er forsvundet, men samtidig så de 3 tårne er delvis synlige. Ihvertfald identificerbare. Dette af hensyn til køber. De 3 tårne er identificerbare - den type af tårne bruges før 1823.

Bunden er ligeledes fremstillet så den fremstå anderledes end siderne i bægret. Mere glat.

Hvornår er bæger så fremstillet?
Jeg har en teori om at det er sket i 1829 eller 1830. Ihvertfald ikke meget senere.
Månedsmærket er tydeligt og identificerbart. Det mærke bruges i perioden 1676 til 1830 og er af typen Zodiakaltegn. Fra 1830 til 1852 bruges de naturalistiske tegn for månedsmærke. Såfremt Niels Christian Felumb (NF-stemplet) havde fremstillet bæger efter dette skift i månedsmærker - så ville han givetvis have sløret månedstegnet (skattebetalingen) på samme måde som han har sløret årstalsstempling. Der er intet gjort for at ændre månedsstempel så jeg antager, at det stempel har været validt da han "genopbyggede" bægeret.

Derfor min antagelse om at bæger er fremstillet lige omkring den tid hvor han får borgerskab. Han har sikkert manglet penge i etableringsfasen - og derfor søgt at spare hvor det var muligt at spare.

På den måde fik mit bæger færre år på bagen. Til gengæld så fik det en spændende historie om bedrageri over kongen foretaget for omkring 175 år siden.

Bægeret er 9 cm højt og har en diameter på 8 cm henholdsvis 6,7 cm. Det vejer beskedne 104 gram.
Engang har det sikkert være forsynet med ejerinitialer eller monogram. Problemet er at der hvor jeg har købt det. Der har de en sølvsmed som synes at ejerinitialer sænker prisen. Så han pudser tingene godt og grundigt og fjerner derved de historiske spor om tidligere ejere. han fjerner samtidig sølv

Men jeg fik da en historisk ting - med en ekstra krølle

Vi tager lige stemplerne en gang til.

[AndersE]

Vilken intressant historia! Kul att läsa.

[Hektor]

Bägaren är nog gjord på de arbetsskyggas verkstad, en slutsats som man kan dra så fort man ser foten.

[hose]

Bägaren är nog gjord på de arbetsskyggas verkstad, en slutsats som man kan dra så fort man ser foten.

Nej nej - foden er fra den oprindelige 1700 tals ting. Der er guardein stempel og så videre så det er en rigtig hamret sølvplade. Lavet i slutningen af 1700 - tingen er så blevet skrottet og materialet genanvendt. Sådan har man altid gjort med værdifulde materialer.

[Hektor]

Är inte botten ditlödd? Jag tycket fotpartiet är i simplaste laget.
Nu har jag totalt struntat i stämparna utan går efter utseendet.
Jag tror att den bägaren är något falsarium som någon försökt få bättre på något vis. Men det lyckades inte eftersom den ser för dassig ut, hur estetiskt tilltalande är det med dekor längst upp och längst ner till att börja med.
Men danskarna kanske inte var så bevandrade i hur saker och ting skulle se ut för att tilltala, vad vet jag?

[hose]

Det er muligt, men ingen laver en "falsk forfalskning". Det er den bedste garanti. Havde nogen lavet den for at snyde så havde de ikke valgt stempler som ikke er sammenhørende i tid. Alt hvad de skulle gøre var at vælge en sølvsmed som var samtidig med guardeinen. Og der er mange at vælge imellem. Det havde der været flere penge i.

Og jo foden er ikke samtidig med bægeret - det er hele pointen i mit skriv.

[Hektor]

Det var ju skönt att foten inte var äkta eftersom den var för bedrövlig.
Dekoren kan nog vara godkänd om man anstränger sig och det får vi ju göra allt som oftast.

[hose]

Prøv at se her guardeinstempel.
Fra bægeret og fra en ske.
Kan du se ligheden? samt fra en anden ske.

[FBQ]

Jag kom att läsa den här disskussionen för nu, och ville återkoppla till den första disskussionen.
Jag tror att det mesta av silvret, eller åtminstone en hel del är beställningsarbeten - även det som gjort för allmogen.
Inte för att modellerna tyder på särskilt mycket individuella önskemål - jantelagen rådde i lika hög grad i bondesamhället som hos oss idag - man ville ha silver av samma slag som alla andra och efter de modeller som var gångbara hemma i trakten - något annat dög knappast.
Däremot kan jag se att silvret är tillverkat i de städer man gjorde marknadsbesök i. Att då köpa silvret av några andra än silversmederna måste ju då bara ha inneburit en merkostnad. Dessutom är det tydligt att måste vara silversmeder som oftast gjort de namngravyrer som finns på skedarna och de andra föremålen - efter att ha sett böndernas handstil skuren på träföremål och initialer på dokument så kan det omöjligen vara de som graverat på de flesta 1700-talsföremålen. Deras handstil är väldigt valhänt och de brukar kunna lyckas få de flesta bokstäver spegelvända.
Sedan är det ju så att man ofta (eller ofta och ofta ) se omarbetade föremål - tidiga 1700-talsföremål som omarbetats och fått ny fot och senare gravyr i slutet av 1700-talet - även på bägare av allmogeursprung. Det betyder att man ändå kunnat besöka silversmeder för beställningsarbeten så det förefaller väl troligt att man gjort det även när man velat ha nygjorda saker.
Sedan kan nog en hel del ha köpts färdigt - men jag tror ändå att det var mer ovanligt.

[hose]

Jeg har flere "umulige" stempler.
Dette stammer fra en ske. Stemplet i Norköping V=1779 og mesteren er Petter Davidsson.

Han stempler imidlertid ikke i 1779. Jeg har ikke den svenske sølvbibel, men han er vist ophørt på det tidspunkt.

Så også denne må være lavet til lager. Ihvertfald lavet, stemplet og så senere solgt.

[AndersE]

Intressant hose!

Enligt "silverbibeln" blev Petter Davidsson mästare "sannolikt 1750" och stämplade till 1778. Han dog i januari 1779. Att något funnits tillverkat 1778, men stämplats 1779 är kanske inte så märkligt?

[hose]

Stempling efter sølvsmedens død er ikke usædvanligt. Her er en stempling fra 1806.
Søvsmeden er Albrecht Folmer født 1769 sølvsmed 4. august 1797 og død 1805.
Zodiakalmærket er stenbukkens tegn 21. december til 21 januar.
Guardeinen er Frederik Fabritius.
Samme sølvsmed er repræsenteret på Kunstindustrimuseet i København med en flødekande stemplet i 1809

Han fungerede altså kun 8 år som sølvsmed. Så mine stykker med hans stempel er altså lidt usædvanlige.

[hose]

Her er endnu et sjovt eksempel.
To skeer på 21,5 cm ca. 105 gram for begge.
3 tårne 27 for 1827
N for guardein Christian Næboe. 1823-1827
PC (Bøje 1294) mester Nicolai Peter Christensen født 1798, borgerskab 18. 10 – 1823 major i borgerbevæbningen død 1862.
Månedsmærke vædderen 20. 3 til 20.4, men stemplet med de naturalistiske tegn som først indføres i 1830. af efterfølgeren i guardein embedet. Der er altså gået mindst 3 år inden stemplingen er kompletteret, og skatten er betalt. Sølvsmeden har givetvis lavet skeerne og fået dem stemplet. Sat dem til salg og ventet med at betale skatten til de var solgt. En fremgangsmåde jeg ikke har set beskrevet andetsteds.

[hose]

Denne post har til gengæld intet med den ædle kunst at købe sølv for 150 år siden, men at købe sølv.
Stubbekøbing er en lille købstad på Falster. Gennem 200 år er der registreret 7 sølvsmede i alt. I 1672 boede der 511 indbyggere - tallet faldt så i 1801 boeede der 467 personer i Købstaden.

7 sølvsmede navne genne 200 år - på kun de 3 af disse kendes stempler. Deres arbejde er ikke af særlig god kvalitet og der kendes i det hele taget ikke meget til deres produktion. Ligeledes findes der ikke noget bystempel fra Stubbekøbing.
En af disse sølvsmede hvis stempel er kendt, fik en ordre. Og for det fattige samfund må det have været en god en. Køberen havde initialerne JFS

Skeerne er af Willads Nielsen Svingelberg. Etableret ca 1748 død 1785. Hans stempel er i Bøje (nr 3141)
Han ville gerne vise at hans sølv var lige så godt som Københavnerstemplet sølv - så hvad gør man? Hver ting er stemplet med 3 gange mesterstempel.
15 stempler på 5 skeer - så er der god mulighed for at et eller flere kan læses - og det kan det. Så ingen tvivl om hvem der har lavet de 5 rokoko skeer - midt i rokokoen.
De 5 skeer vejer henholdsvis 44, 45, 41, 47 og 39 gram pr styk samlet vægt ca 220 gram skeerne er også afvigende i længde 20,7 20,4 21,2 20,7 og 20,3 cm den længste har undervejs fået ny spids. Forskel i længde + vægt skyldes delvis forskelligt slid, men mon ikke også de oprindelig har været afvigende.
5 sker kan ikke have været til hvem som helst - så mon ikke jeg har chance for at finde den oprindelige ejer. Jeg prøvede at kontakte det lokale museeum - de har vinterlukket det næste halve år. ak ja. Nå skeerne har holdt sammen i mindst 220 år og sikkert længere. Så kan jeg vel også vente lidt.

Nå jeg fik mig en museumsgenstand - de ville sikkert gerne have dem på det lokale museum. Sælger kendte ikke mærkerne og han mente, at de var fra 1800tallet, men de var heldigvis langt ældre og kom dermed i min kategori "gode antikviteter" og ikke bare kategorien "gamle ting"