Sidan 2 av 2 FörstaFörsta 1 2
Resultat 11 till 13 av 13

Ämne: Eslau

  1. #11
    Hej Maria og Gideon,
    Tak for jeres hilsen samt kommentar til Eslau-keramikken. Den tidlige Eslau-keramik er spændende, og jeg tror, at det er Nethe ( kusinen Agnete Sørensen), som haft stor indflydelse på resultatet i starten af virksomhedens historie.
    Jeg har fornylig set 2 fade mere fra Esalu, og har ligeledes kontaktet Eslau med spørsmål om hvordan man skal forstå diverse numre på fadene. Så forsættelse følger ….. Men jeg venter ligeledes tålmodigt, men spændt på hvad du har Gideon, din keramik er jo i den bedre ende!
    Bifogade bilder Bifogade bilder        

  2. #12
    Jeg har fået et venligt svar fra Eslau, som desværre ikke kunne bidrage med oplysninger ang. den tidligere produktion, men så er det forsøgt!

    Men jeg har fundet endnu en kop fra det første kaffestel fra 1949, nu i gul. Hvilken andre farver der er brugt til servicet er ikke nævnt, det beskrives blot som pastelfarver.

    Et stel, som bestemt IKKE er i pastel er "Flamestone" designet af jens H, Quistgaard!

    Historien begynder i starten af 1950´erne og kommer til at vare i 20 år! Amerikaneren Ted Nierenberg så på Hannover-Messen noget bestik i rustfrit stål og han får kendskab til, at der er godt design i Danmark. Han så derefter Jens H. Quistgaards stålbestik på Kunstindustrimuseet (i dag kaldt Designmuseum Danmark) og tog kontakt til ham. Nierenberg dannede derefter virksomheden “Dansk Designs” med udgangspunkt Quistgaards ønske om “skønhed, kvalitet og gedigenhed” tillige med stilkoordination, hvor bestik, tallerken, glas, møbler m.v. skulle passe sammen.

    Quistgaard tegnede året efter stellet “Flamestone”. Det er ildfast, og skulle minde om den gamle pottemagerkultur med sortbrændte jydepotter, men indvendigt være lækkert med en hvid glat overflade. Da Quistgaard kendte till Eslau som dygtige og ihærdige, fik de opgaven med at fremstille “Flamestone” til det amerikanske marked.

    Det betød store omvæltninger, køb af 2 ekstra ovne og nye arbejdsgange med støbning istedet for hånddrejning. Og det fortælles, at strømmen i hele Stenløse blev påvirket af det øgede forbrug af strøm.

    Det var svært at producere “Flamestone” og der blev brugt meget tid på eksperimenter inden det lykkedes at få de 2 forskellige stentøjsmasser til at fungere sammen. Det viste sig i starten, at det lyse og mørke materiale havde forskellig udvidelses-koefficient, og det sorte materiale svandt mere ved brændingen endt det hvide ….derfor knækkede emnerne.

    Det var tidskrævende, og Eslau havde på det tidspunkt omkring 50 ansatte, der skulle have løn! Man forsatte dog arbejdet og det endte med at blive en stor succes i USA, hvor de kunne sælge alt hvad de producerede. 1. sortering blev solgt i USA og en del 2. sortering i Danmark, som også senere hen fik 1. sortering til salg. Det blev aldrig nogen tilsvarende stor succes i Danmark.

    Dansk Designs ønskede i 1974 at flytte produktionen til Japan, men det viste sig, at det varede 2 år inden man i Japan var i stand til at producere stellet, og i mellemtiden havde Eslau sagt definitivt nej tak til at genopstarte produktionen af “Flamestone”.

    Eslau var da allerede godt i gang med nye produkter, herunder stellet “Generation” fra 1964, designet af keramikeren Niels Refsgaard. Fotos af “Flamestone” er fra et kræmmermarked på Bellahøj ved København, maj 2017.
    Bifogade bilder Bifogade bilder        

  3. #13
    Vase med tukan !
    Her er en tidlig vase fra Eslau. Den er stor - omkring 25 høj. Den har nummer 12/3, så vasen er måske fra 1940´erne. Jeg har ikke set denne type vase før (både hvad angår form og motiv), men jeg ved desværre ikke hvem som har har gjort den, og har heller ikke oplysninger om hvem/ hvad M står for.
    Bifogade bilder Bifogade bilder          

Ämnesinformation

Användare som tittar på det här ämnet

Det är för närvarande 1 användare som tittar på det här ämnet. (0 medlemmar och 1 gäster)

Behörigheter för att posta

  • Du får inte posta nya ämnen
  • Du får inte posta svar
  • Du får inte posta bifogade filer
  • Du får inte redigera dina inlägg
  •