Allmänt meddelande

Collapse
No announcement yet.

Georg Jensen 150 år - keramik

Collapse
X
 
  • Filter
  • Klockan
  • Show
Clear All
new posts

  • Dokumentation: Georg Jensen 150 år - keramik

    Georg Jensen 150 år

    På Sophienholm nord for København ved Bagsværd sø, er der en smuk og interessant udstilling om sølvsmeden Georg Jensen, i anledning af 150 året for hans fødsel. Udstillingen slutter 4.9.2016.

    Udstillingen viser tidlige og mere ukendte arbejder, og det var en stor overraskelse, at der også var keramik!

    Georg (Arthur) Jensen (31.8.1866- 2.10.1935) voksede op i Raadvad, hvor faderen var ansat som gørtler på Raadvaddam Fabriker. Georg Jensen kom i lære som gørtler på fabrikken i Raadvad, men da faderen fik arbejde i København i 1880, kom Georg Jensen i guldsmedelære i 1881 og blev færdiguddannet guldsmed i 1886. Sideløbende uddannede han sig indenfor tegning bl.a. på Teknisk Selskabs Skole. Efter at have arbejdet som guldsmed forsatte han på Kunstakademiet og uddannede sig til billedhugger i perioden 1888-92.

    Georg Jensen fik svært ved at tjene nok til sin familie ved at være billedhugger, og han tog derfor kontakt til Bing og Grøndahl, Ipsens Terracottafabrik og til sin ven fra Teknisk Selskabs Skole, keramikeren Joachim Petersen.

    Samarbejdet om keramiske arbejder med Joachim Petersen - der senere tog navneforandring til Christian Joachim, og som blev leder af fajancefabrikken Aluminia, varede i 5 år, fra omkring 1898 . De udstillede i 1901 36 forskellige keramiske arbejder på Kunstindustrimuseet, men man mener, at de har haft over 100 designs, og i dag kendes kun en lille del af dem.

    Der var en forventning om, at de ville forsatte en tidligere klassisk orienteret keramikstil, men de arbejdede i stedet for med mere humoristiske/ groteske og fantasifulde figurer og med udvikling af særlige glasurer. Samarbejdet sluttede, da Georg åbnede sit sølvværksted i Bredgade i 1904.

    Mine Fotos viser nogle af de keramiske arbejder fra udstillingen. Da udstillingens genstande er yderst sjældne og værdifulde er alle arbejder i glasmontre, som kan vanskeliggøre at tage fotos. Jeg håber alligevel, at det giver inspiration og glæde, at se disse fotos.

    Foto 1: Krukke med kvindehanke, sortbrændt terracotta, P. Ipsens Enke 1899
    Foto 2 og 3: vaser med dansende kvinder, bemalet terracotta, P. Ipsens Enke 1899
    Foto 4: Skål med havheks, P. Ipsens Enke 1899
    Foto 5: Georg Jensen og Joachim Petersen - “pottemagerskålen”, mat rød glasur. Det var en populær model fremstillet 1900-1902
    Foto 6: Georg Jensen og Joachim Petersen - kande med mand, der rækker tunge, ca. 1901
    Foto 7: Georg Jensen og Joachim Petersen, skål i rød/ grøn glasur, ca. 1901
    Foto 8: Georg Jensen ved starten på værkstedet i 1904.

    Kilder: Udstillingens tekster samt bogen”Georg Jensen 150 år” , særtryk af: Lyngby-Bogen 2016. Forfatter Michael Krogsgaard, udgivet af Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarnbæk Kommune.
    Bifogade filer

  • #2
    En särdeles vacker trådstart som har fått vänta ett tag med svar. Bifogar 2 mer blygsamma alster av Georg.
    Båda från ipsens enke
    Bifogade filer

    Comment


    • #3
      Georg Jensen keramik fra Ipsens Enke

      Ursprungligen postat av Kofot Visa inlägg
      En särdeles vacker trådstart som har fått vänta ett tag med svar. Bifogar 2 mer blygsamma alster av Georg.
      Båda från ipsens enke
      Hej, hvilken tur at have disse fine föremål og hvor dejligt med flere eksempler på Georg Jensen keramik! Er der en historie på dem? Er de købt på loppis eller er de ärvt fra familie? Er det muligt med lidt flere fotos, særligt af emne nr. 2? Hvordan ser signatur/ stempel ud?

      Comment


      • #4
        Tack för bilderna och infot DanskeBodil - intressant!
        < - - - Ƹ̵̡Ӝ̵̨̄Ʒ - - - >  Markus Dimdal  < - - - Ƹ̵̡Ӝ̵̨̄Ʒ - - - >

        Comment


        • #5
          Historien forsætter ....
          På loppis i Forum i København i går var jeg heldig at finde en lille keramikskål - askebæger? fra Georg Jensens og Joachim Petersens værksted i Birkerød.
          De havde oprindeligt startet værksted sammen i 1998 på Lyngbyvejen ved København, og de genoptog samarbejdet efter Georg Jensen kom hjem fra sin studietur til Frankrig og Itallien i 1900/ 01.

          I bogen “Den ukendte Georg Jensen” på side 21 står således: …men med Joachim Petersen udviklede Georg Jensen et særligt mærke i form af en halvcirkel med J skrevet til venstre og P tl højre. Med tiden blev det til en lille halvcirkel med to streger, ligesom et kar på to ben. Den findes i næsten alt keramikken, både før og efter Georg Jensens store rejse 1900/ 01.”

          Bogen fortæller ikke præcist hvornår de flyttede til Birkerød og startede værksted der, men da tilføjede de ofte “Birkerød” på deres keramik. Georg Jensen flytter derfra i 1903, og holder helt op med at lave keramik - starter sin sølvsmedje i 1904. Joachim Petersen forsætter nogle år endnu , indtil han får ansættelse som direktør på Fajancefabrikken Aluminia i 1906.

          Så min lille skål kan være fra perioden omkring 1901/1902 til 1903, medmindre den er gjort alene af Joachim Petersen i perioden 1903-1906. Skålen har mange revner og en del små skår, men helhedsindtrykket er alligevel fint, og jeg fik den for 20 kr! Jeg troede ikke, at det var muligt at finde et sådant stykke keramik!

          Skålen vender desværre forkert!
          Bifogade filer

          Comment


          • #6
            En tilføjelse!
            jeg har set mine fotos fra tidligere omtalte udstilling på Sophienholm igennem, og fandt et foto af den grønne skål! Den beskrives som en blomsterskål, og dateres til at være fra 1901 som et fælles arbejde af Georg Jensen og Joachim Petersen. I udstillingsteksten stod forklaret, at de flyttede til Birkerød i 1901. De har nok startet værkstedet i Birkerød, da Georg Jensen kom hjem fra sin udenlandsrejse. De boede sammen i huset.
            Jeg viser foto fra udstillingen med blomsterskålen samt huset i Birkerød med værksted bagved huset. Værkstedet er revet ned for omkring 20 år siden.
            Bifogade filer

            Comment

            Working...
            X